Stemmefeedback
Hvis dit Suunto-ur har stemmefeedback, kan du få værdifuld information under din træning. Feedbacken kan hjælpe dig med at følge med i dit fremskridt og give dig nyttige indikationer, afhængigt af hvilke feedbackindstillinger du har valgt. Stemmefeedbacken kommer fra din telefon, så dit ur og hovedtelefoner skal pares med Suunto-appen.
Sådan aktiverer du stemmefeedback på dit ur før træning:
- Før du starter med at træne skal du rulle ned og vælge Stemmefeedback.
- Slå Stemmefeedback fra app til.
- Rul ned, og vælg, hvilken stemmefeedback du ønsker skal være aktiveret ved at slå kontakterne til/fra.
- Sørg for, at dine hovedtelefoner er tændt og parret med Suunto-appen.
- Gå tilbage, og start din træning som normalt.
Din telefon vil nu give dig forskellig stemmefeedback under din træning, afhængigt af, hvilken stemmefeedback du har aktiveret.
Sådan aktiverer du stemmefeedback på dit ur under træning:
- Tryk på den øverste knap for at sætte træningen på pause.
- Vælg Indstillinger.
- Rul ned, og vælg Stemmefeedback.
- Slå Stemmefeedback fra app til.
- Rul ned, og vælg, hvilken stemmefeedback du ønsker skal være aktiveret ved at slå kontakterne til/fra.
- Sørg for, at dine hovedtelefoner er tændt og parret med Suunto-appen.
- Gå tilbage, og fortsæt din træning.